Jeg har en guldfisk

den svømmer rundt i et akvarium

i min stue

når den spejler sig i glasset

bliver den bange for det, den ser

den har ingen steder at gå i skjul

så skriger den lydløst og skælder ud

folk der kigger på den tror

den skælder ud på dem

de kan ikke se refleksionen

som guldfisken ser ovenpå dem

når den ser gennem glasset

får den indimellem øje på mig

og synet fortrænger spejlbilledet for den

så glemmer den sig selv

og stråler af guld

Advertisements

to taler engelsk

i det andet hjørne af det bagerste lokale i kaffebaren
en kommer fra Tyskland, den anden, så vidt jeg forstår, Polen
de taler om at være vegetar
I’m a vegetarian
that’s cool, does it bother you very much when people eat meat?
no, I mean, it’s their own choice, I choose not  too, but it’s their own choice
exactly that is my choice, not eating meat is your choice and I respect that but eating meat is my choice too
yes I dont like people who tell people what to do
en samtale de lærer hinanden at kende i
noget diplomatisk over dem også
en tynd mand sætter sig ved siden af de to
han taler ivrigt, en gangagtig amerikansk accent
the texture of a magazine
you know, I love it
Richard Mosse!
you don’t stumble across something like this on your phone
somehow it seems more creepy to collect cigarettes than noses
I know I know
Richard Mosse
that is the best thing I’ve seen in Denmark so far
museumwise
all the screens
were there any real warscenes or were they all fake?
I think eveything was authentic
I thought it was the training
it was
it was like, the colours, candy
I mean it was beautiful
violent candy
I love that kind of thing
it was like beautiful and horrible
especially in a place like denmark
such a stable place
I remember the shootings in copenhagen in february
It was my birthday friends were visiting (siger kvinden fra måske Polen)
200 metres from the crimescene
then cops everywhere for a while
that’s weird there seems never to be police here, even the cars are kinda cute (den tynde mand fra USA)
then there was the shooting in Fields
did you get the feeling, that denmark sort of just happened and then disappeared
(eller sagde han the shooting in denmark ?)
it was my birthday
it was your birthday? wow
I dont want dead bodies on my birthday, right
but I’m fine, alive and fine
exactly alive and fine
the right side
the right wing
thats it thats it
very similar
thinking inside ones country
russia, china, america
very similar
I find europeans are very global
not that kind of patriotic ‘where is your american flag’ kind of thing
thats why it’s so refreshing for me to come to europe
do you feel that way? do you feel very global?

der er valg i vejret
som så meget i disse dage

er min hjerne smuk nok til at elske solnedgangen.

låner tvivlen
som de små byttepenge,
de rasler bare, man køber aldrig noget med dem

jeg ser en naturdokumentar og føler amazonas

på grund af min hukommelse findes der tilsyneladende nyheder.
jeg åbner tasken og opdager en cola.
det først senere at jeg indser. det er en vane jeg har.
jeg har læsket mig i den glemte omsorg.

de grålige pletter på træerne.
det kære lav,
det er et samfund jeg kan holde af
i modsætning til alle de andre former der findes

jeg siger se hvordan to arter kan finde så nemt sammen
over flere milliarder år.
hjælpeløs står jeg i vores tidsperspektiv og fornemmer min viden
smøre verden til med plejende detaljer

nådige viden! du trodser det tristes fornuft, godt for dig!

birkepollen tages med vinden med fra rusland,
det tager jeg ikke som en trussel
der er noget der hedder hverdagen.

samtidig med dette: jeg forelsket.
jeg vil kalde det forårets sammenfygninger.

et hårstrå lagde sig imellem min finger og touchpad’en,
det gav en underlig fornemmelse som jeg var nødt til at kigge på.

her er et engang!

engang i det teaterstykke vi så,
blev sceneskiftet markeret med mørke.
vi sad og vidste ingenting om det næste
der skulle ske.
bagefter det hele gik vi ud og stod i aftenen,
gloede på hinandens mobiltelefoner,
så efter i kalenderne,
planlagde en næste gang.
vi ville gå i hånd i hånd
med nogle fælles datoer.

jeg husker en regn der gav sin coolness fra sig,
svøbte som et lille skin.

den dyre dag kommer tit for tiden.
jeg kategoriserer dagene efter
hvor meget de tømmer mig.
mandagen var fx en sulten mandag.
træt og hilste på klokken ni-solen.

møder folk i markante jakker

sara i en rød trenchcoatregnjakke

steve på cykelstien i CAPTAIN jakke, silke

we can meet, drink something, life you know

siger han og taster 91606664 på min iphone

der er begyndt at slukke når den vil

det lidt befriende i det

det mindre befriende i

at stå i dørkarm

opdatere facebook helt angst

for at besættelse of my life

inviterer mig til kunstudstillinger

ham der i en grøn baggård i berlin siger

ponyerne er forsvundne

spildevandsanlægget også

nu en sø med skildpadder

dråbeformet

Mørket driver ned ad kinderne
I dag, det er den slags mørke, det gennemtrænger vasketøjet
Udbløder børnene, indhyller børnene,
forsøger at tørre børnene

Efter vi er flyttet hertil, er jeg begyndt at sortere mørket i kategorier, artsbestemme det

Det bløde, kvalmen
Det, der opildner de små, myrerne, børnene
Det, der er tungt, tungere end heste, det lægger sig altid nederst

Lydene, skærer ørernes mørke itu

Det barnlige
Kan du huske det, når vi skulle sove, vi lukkede øjnene på skift, den ene vågede over den anden
Der var tidspunkter, hvor vi glemte, hvordan den andens øjne så ud, ik formen, den kunne forstås, og vi var sikre på, at indersiden af øjenlågene måtte være filmlærreder, der måtte udspilles noget, jeg var misundelig på det, ku tænke mig at rive det yderste af, så du intet andet så end mig
Vi sagde til hinanden, vi ses derinde eller i morgen

den skuffelse, da solformørkelsen svigtede, den dag forvandledes jeg til barnet, det forsmåede i vandkanten, man havde bestjålet mig de blanke sten, mine
jeg forlanger jeg forlanger jeg forlanger en solformørkelse, sådan var jeg, jeg vil ha det naturfænomen, man har lovet mig det

i dag trasker jeg rundt i lejligheden, vinterblomsterne, jeg er nattens hvide baby

jeg ved det

du må efterligne den lille kalvs bevægelser
du må øve dig i de små dødsfald!
nu ligger vi her
et økotæppe udspændt over min pande
du som det lille hul
bagved

Et digt om ærø og så videre:

vi cyklede rundt på øen for at opdage en lykkelig tid,
se seværdigheder. den eneste bakke med lyng på,
en rest fra et større landskab.
der gik fårene og var blinde for fortiden,
min far løb rundt om dem, op til toppen for at stirre mod tyskland

sommeralgernes vækst er grådig, grådig nok til sygdom
i de våde hunde. algerne i deres grønne fælles,
de spreder sig uden bekymring.
nogle gjorde sig ansvarlige for algerne, satte skilte op,
advarede de ubekymrede og kåde.
vi sejlede på søerne i en kano
på den måde gled mange somre sammen

børnene der løber rundt derinde i haven,
de begynder at ligne hjerner i min hjerne
det må være måden de kaster deres begejstring ovenpå sommerfuglen
eller den ekstra grønne busk.

solen har tendenser til at give mig en blond krone.
jeg går og siger min barndom, det er noget jeg leger,
jeg leger at den nærhed jeg føler er en reel nærhed,
barndommen fylder så meget

når jeg husker kommer jeg også i tanke
om min egen overrisling. grønne marker
der spirer under hjælpen.

med under æbletræet havde jeg fragtet min forelskelse
vores superheltekraft var at vi kunne kysse under månen
det er en gammel tid. kryptonit og så videre.

næringen i bugten var skrigende grøn.
genlyd fra barndomsmindet,
den kom fra de frodige marker.

jeg peger og siger se de høster kartoflerne,
stiller dem i små boder til os,
de vil have vores overskud.

en bæk skar sit snit ind i bakken
tæt ved huset. fisken fra havnen renses,
vi fik en fin middag med få midler.

jeg spiste en smeltende is da jeg var barn,
nej jeg var en voksen person på havnen.
det må være ærø der lagrer,
landskabet kan ikke holde styr
på mine minder. en urimelig opgave.