*

føler et ejerskab over london

fordi jeg savner nogen

hvis hjem er london

der sagde ting om OCD

i et rum uden vinduer

og jeg følte en kæmpe ømhed

som en ny følelse

ligge fladt oven på ham og grine

ligge med mavekramper på badeværelsesgulvet

få gatorade og medicin mod diarre foræret

senere være ligeglad med at være i new york

sige h&m kan gøre mig så ked af det

*

brækker mig i sandet

på stranden med peruviansk fyr

to andre peruvianske fyre

der peger på mig

min blege hvide krop mens jeg stiger ned i

stillehavet med en lav og tyk

jeg ikke bryder mig om

alle de ting man gør af kedsomhed

ikke at fortryde eller føle ting

i forbindelse med den handling bagefter

vågne op om natten med røde lår

stå alt for tidligt op i et snusket hostel

hvis tag ligner det er blevet fixet med tape

bekende sig til fyr der hoster en del

føle at folk kun snakker med mig

fordi de vil i seng med mig

kun gide at snakke med fyre

fordi de vil i seng med mig

*

en australsk pige

der måske er engelsk

hendes kæmpe bryster og lår

jeg stikker hendes mobiltelefon

ned i hendes bh

og hun siger noget om narnia

køber koldt kød i et supermarked

og forsøger at spise det

så diskret som muligt på gaden

fortælle sig selv at menstruation er forsinket

pga anderledes vaner

ikke spise eller sove i to døgn

fordi man tog coke

tilfredsstillelsen over den situation

kigge på japansk fyr lede efter busbilletter

give kinesisk fyr en cigaret

en morgen i en grim boliviansk by

ligge alene i rum og ikke kunne huske sidst

intet menneske har været i syne

alle de farverige lygter over uniformer

alle de mennesker der sælger balloner

en minearbejder spørger

hvor meget mit kamera koster

*

drømmer at en hjemmefra fortæller mig

at jeg skal dø i en besked på facebook

han er den eneste på chatten

en hollandsk pige fortæller mig om insekter i amazonas

der ligger æg i dit ansigt der dræber dig femten år senere

og jeg tænker at historien ikke rigtigt gør indtryk på mig

fordi jeg anser det som imponerende

at have overlevet enogtyve år

en mand blev kørt ned af en toyota i brasilien

hele hans venstre side blev flået op

som at partere en ko forestiller jeg mig

da en dansk fyr fortæller mig det

*

sidde der i sin have i colombia fyldt med blomster

og kigge på de grønne bjerge fra en plastikstol

hjælpe fremmed mand med papirarbejde

tage på italiensk restaurant

med ham og hans drugdealer

begejstrede over gratis vin

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s